Klaus Riskær Pedersen har netop købt en ejendom på Gl. Strand i Københavns bymidte for 50 millioner. Manden er ikke til at stoppe, selvom han er i fængsel for bedrageri. Rigtigt mange mennesker i både Danmark og Frankrig vil gerne have fat i Riskær og hans penge pga. formuer de har mistet.

Han startede i 80-erne som “guldflipper” bl.a. sammen med Baron Reedtz-Thott, og opbyggede en stor formue. Bl.a. købte Riskær Fisker Nielsen’s som han umiddelbart efter lukkede. Solgte inventaret og alle medarbejdere var fyret. Så kom etableringen af Akkumulator Invest som senere lukkede. En masse investorer havde nu penge i klemme. I samme periode havde Riskær privat hushjælp der var stærkt underbetalt. “Fy Fan”, har man lyst til at sige!

Riskærs penge blev nu bundet i hans kones fond da han startede Cyber City op, en virksomhed med benhård personalepolitik. Fonde er beskyttede, så tidligere investorer kunne se langt efter deres penge. Cyber City blev for et par år siden til en 1/2 milliard. Men konen kunne score de fleste af pengene da hun var blevet skilt fra Riskær.

Mange mennesker ude i samfundet sidder og krummer tæer af ærgelse over, at Klaus Riskær er i stand til at købe en ejendom til 50 millioner uden de kan gøre noget. Og den “stakkels” mand, sad og pev i fængslet før jul, og tiggede alle i sit netværk om at købe hans bog. Riskær er dybt usympatisk efter min mening!

Klaus Riskær har ganske enkelt aldrig kendt til almindelig anstændighed når det drejede sig om forretninger og investering. Han har været kynisk kold, overfor de mennesker der har lidt økonomisk ruin pga. ham.

Bankverdenen er meget forundret over Riskær’s køb af en ejendom til 50 miil., da han i forvejen skylder banker 125 mill.

Inden alle jubler ind i Himlen over den nye iPad, så prøv lige at komme ud af nyhedsrusen, og find den sunde fornuft frem.
iPad er smart og lækker, med sine fingertouchfunktioner på skærmen, men rent faktisk er iPad ikke specielt god til e-books i forhold til andre e-book læsere (f.eks. Kindle som kan findes på Amazon.com),  men fremragende hvis man vil læse aviser mv. fra internettet. Derudover bliver iPad’n også et dyrt bekendtskab (3.000 - 7.000 er nævnt) i Danmark. Altså markedets dyreste produkt, og lækkert design men ikke bedre end andre. En fejl / mangel ved iPad er, at den ikke kan arbejde med Flash, og det giver en lang række begrænsninger på nettet. Desuden har den ikke indbygget webcam. Man får faktisk et produkt der kan en del mindre end en PC.

I USA koster en iPad 500-800 USD,så hvorfor den skal være så rasende dyr i DK, det må I spørge Aplle/Macintosh om !!!  Produktet er vel ligesom fans af Apple komputere tiltalende for disse, fordi man er et lidt “sært” folkefærd eller er snoppet!

Peter Gross

En udvikling af den enkeltes udvikling og øgning af kompetencer burde være oplagt i væresteder for psykisk syge. Recovery for den brugerne skal målrettes, gerne i samarbejde med lokale arbejdsgivere, så brugerne på længere sigt kan blive mere - eller mindre selvhjulpne.

Med arbejdstræning i værestederne, kan den enkelte styrke deres færdigheder, for derigennem senere få muligheder i form af job med løntilskud eller fleksjob. Enkelte (førtidspensionister) klarer sig måske så godt, at de senere bliver helt eller delvis selvforsøgende, og dermed være med til at tage deres del af ansvaret for samfundet. Men også frivilligt arbejde er en vigtig indsats i samfundet. Alt i alt en stor gevinst for samfundet, og selvfølgelig især for den enkelte som bliver mere stolt og får selvtillid.

I dag er der en del væresteder i København, hvor der ikke stilles særlige krav til den enkelte, men hvor brugerne nærmest er til stede som “passiv opbevaring”. Igennem mere aktive tilbud i hverdagen, kan man styrke den enkeltes identitetsfølelse samt følelsen af at gøre nytte for samfundet eller andre mennesker. Med en koordineret indsats melle socialpsykiatrien og hospitalssektoren, kan man komme langt videre omkring den enkelte.

I dag kan man i pressen læse, at tre unge mænd er blevet fængslet for at stjæle designermøbler. Det er kun en dråbe i havet for i Danmark er der flere hundrede tyve der udøver denne praksis, og der har været en pæn stigning igennem nogle år. Designermøbler bliver omsat i stor størrelse, og det er det lumre ved hele denne affære, for der ville slet ikke være så mange tyve hvis ikke der var hælere til at afsætte varerne. Tyverierne bliver ofte udført yderst professionelt, og er ofter et stykke bestillingsarbejde. Hælerne er pæne borgere bag facaden, og kan stolt vise deres flotte møbler frem i omgangskredsen. Det er lige så kriminelt at aftage varerne som at stjæle dem, og hælerne fortjener samme straf som tyvene. Hvis bare der kunne blive gjort mere for at oplare hvem hælerne er, så ville der nok være et fald af antallet er sager.

Den vedtagne skattereform ser ud til, at de bedst stillede får den største gevinst, og det lyder godt at Socialdemokraterne man ikke vil rulle regeringens skattelettelser tilbage for de almindelige danskere.

Men samtidig, må Soc. også love, at det må være slut med at man pludselig udskriver ekstra punkafgifter for at finansiere små huller i finansloven. Vi har haft langt rigeligt af ekstra punkafgifter, bl.a. fra Soc. - som blev udskrevet fra 70 - 90erne. Det seneste eksempel er Soc. og SF’s forslag om hævelse af cigaretafgifterne med 10 kr./pakke for at undgå fyringer på danske hospitaler. En sådan afgift rammer hårdest hos de dårligst stillede! I øvrigt er det en hovsa-løsning forslået i panik, for det forudses at de afskedige medarbejdere hurtigt vil være ansat i andre stillinger.

Statens budget skal afholdes for de eksisterende midler, og prioritering af disse, og ikke ved at strø nye punktafgifter ned over danskerne.

Igennem en hel del år er mange mindre sygehuse blevet nedlagt, og skadestuer sammenlagt så transportafstandene for mange er blevet større. Ekspertisen blandt sygehuspersonalet bliver selvfølgelig en del bedre ved at specialiseringer bliver samlet på større enheder. Til fordel for mange, men også en del ulempe for mange andre.

Det er jo svært at sige om det koster liv med disse omlægninger, for det redder jo også liv. De store, centraliserede kræftcentre gør at flere overlever, fremfor at man udfører kræftoperationer på rigtigt mange små sygehuse - dette er bare ét eksempel. Mht. til akut hjælp, så synes jeg Regionerne går for langt.

Jeg bor på Amager i København hvor den lokale lægevagt på Amager Hospital er nedlagt, og alle herfra skal nu transportere sig selv til Bispebjerg Hospital. Et andet eksempel er, hvis borgere i Fredericia skal på skadestuen, så må de tage til Middelfart Sygehus. I begge tilfælde er dette omstændigt og besværligt hvis man ikke selv har egen bil. Hvis det er sent om aftenen eller natten, så er taxa den eneste mulighed, men ikke alle har sidst på måneden økonomi til dette.

Med stadigt færre sygehuse, og for store transportafstande kan det resultere i tab af menneskeliv, og Danmark er i øvrigt LANGT BAGUD i forhold til nogle af vores nabolande, når det gælder helikoptertransport.

“Formuen forduftet” er bare én af de mange overskrifter vi har set siden slutningen af 2008.  Det sket for rigtigt mange at store summer i privatinvesteringer er forsvundet.

Skal regeringen komme med hjælpepakker o.lign. for at redde private investorer - NEJ! - Bendt Bendtsen sagde for nogle år tilbage, “det går rigtigt godt for husejerne nu, men vi kommer ikke og hjælper når det går ned af bakke igen”!  Det var i den lange periode hvor mange mennesker belånte store friværdier til forbrug”.

Boligejerne kunne ikke få hænderne ned af begejstring over husprisernes himmelflugt, og her iblandt var andelshaverne. Ingen vil vel være med til at betale 40% af afkastet fra investeringer i skat når det går rigtigt  godt. Derfor skal der heller ikke ydes særlig hjælp når det går skidt og værdipapirer rasler ned i værdi. Mange af os lader os friste til den hurtige gevinst i investeringer, så vi glemmer alt om at det kan gå grueligt galt.

Peter Gross