URBANblog

Arkiv for kategorien ‘Socialpsykiatri’

12
feb

Væresteder og recovery.

   Skrevet af: Peter Gross   i Beskæftigelse, Egoisme, Pyskiatri, Recovery, Samfund, Socialpsykiatri

En udvikling af den enkeltes udvikling og øgning af kompetencer burde være oplagt i væresteder for psykisk syge. Recovery for den brugerne skal målrettes, gerne i samarbejde med lokale arbejdsgivere, så brugerne på længere sigt kan blive mere - eller mindre selvhjulpne.

Med arbejdstræning i værestederne, kan den enkelte styrke deres færdigheder, for derigennem senere få muligheder i form af job med løntilskud eller fleksjob. Enkelte (førtidspensionister) klarer sig måske så godt, at de senere bliver helt eller delvis selvforsøgende, og dermed være med til at tage deres del af ansvaret for samfundet. Men også frivilligt arbejde er en vigtig indsats i samfundet. Alt i alt en stor gevinst for samfundet, og selvfølgelig især for den enkelte som bliver mere stolt og får selvtillid.

I dag er der en del væresteder i København, hvor der ikke stilles særlige krav til den enkelte, men hvor brugerne nærmest er til stede som “passiv opbevaring”. Igennem mere aktive tilbud i hverdagen, kan man styrke den enkeltes identitetsfølelse samt følelsen af at gøre nytte for samfundet eller andre mennesker. Med en koordineret indsats melle socialpsykiatrien og hospitalssektoren, kan man komme langt videre omkring den enkelte.