Det er  en principsag for fremtrædende medlemmer af Dansk Folkeparti’s folketingsgruppe at sætte et stort spørgsmålstegn ved. DF kører som sædvanligt på borgernes skepsis og angst overfor fremmede, og dermed medvirkende til at skabe en ubehagelig tone i den danske debat når det drejer sig om indvandrere, og især gruppen af muslimske medborgere. Nu er det én gang sådan, at alle borgere der møder op i et valglokale med deres valgkort, de har ret til at stemme - burka eller ej.

DF’s udspil er ikke ligefrem befordrende for indtegrationsprocessen og kan i værste fald skabe had og skubbe enkelte over i radikal fundementalisme, og det kan i sidste ende være til fare for os alle. DF har selvfølgelig ikke kunnet dy sig for at anvende en Muhammedtegning i valgkampagnen, og det har da også medført advarsler fra palæstinensisk side. Man kan påberåbe sig ytringsfrihed, og javel - denne skal anvendes med omtanke og respekt for andre mennesker, ellers kan ytringsfriheden udvikle sig til ytringsmisbrug.

I foråret så vi, hvordan en heftig debat om tærklæder og burkaer kammede over, og en Søren Krarup der sammenlignede muslimsk hovedbeklædning med nazisymbolet og om hvorvidt de omtalte kunne bestride jobs  det danske samfund, og debatten virker som en ren hetz mod en bestemt befolkningsgruppe, men der er ingen grund til at gå i selvsving over beklædning og religionsfrihed. Holdningerne og menneskesynet i Dansk Folkeparti er usmageligt, og forhåbentlig kan dette parti blive isoleret politisk og sat uden for indflydelse.