Arkiv for kategorien ‘Kontanthjælp’
Kylling i karry en juleaften og ikke flæske- eller andesteg, ja måske - for hos nogle mennesker drejer det sig om en meget anstengt økonomi der afgører menuen denne aften. Socialt isolerede mennesker på kontanthjælp, og herunder enlige mødre sat udenfor det enorme forbrug og fede tider. Karen Jespersen er latterlig og patetisk når hun nærmest antyder at det er deres egen skyld. Godt at socialdemokraterne slap med af hende.
På trods af den siddende regerings benægtelser, så er antallet af “langtidsfattige” stigende disse år og flere og flere kan ikke få økonomien til hænge sammen. Måske vil man af indre stolthed, ikke være en af dem der stiller sig op hos de velgørende organisationer for at bede om en julepakke med steg og godter, men tyr til den billige kylling til 2o kr. som så skal forvandles til et festmåltid, og der er måske heller ikke råd til julegaver. Ja, det går jo fantastisk godt i Dannevang, stigende forbrug og styrkelse af friværdien i ejerboligen, men ikke alle er med på den galej. Men de fleste hytter deres eget i nutidens Danmark, og det samtidig med at uligheden stiger.
I udsigt: Fremtidens samfund, hvor mere end halvdelen af borgerne har en privat sygeforsikring, vil medføre dårligere sundhedstilbud til de andre og et samfund hvor fællesskab og solidaritet ikke længere er kendte ord i dagligdagen. Og for andre er problemet hvilket samtalekøkken der skal vælges, eller om der også skal være stor fladskærm i sommerhuset.
“Glædelig jul!”
