1870-erne, oprør og socialisme og starten af 1900-tallet med den russiske revoultion efter den første og anden Internationale. I de dage var der et stærkt bånd mellem fagbevægelsen og Socialdemokratiet i Danmark, men det er i dag en saga blot. Selv indenfor fagbevægelsens egne rækker i LO-Forbundene, der kniber det nok med sammenholdet og solidarieten efterhånden. Det største sammenhold dukker nostaltisk op ved 1. maj arrangementer, men nu om dage er det mere tilbageblik og minder, end reelt indhold og fremsynethed

Også i lønningerne indenfor “arbejderklassen”, der er der i dag kvantespring. Mindstelønnen ligger stadig under 100 kr./time, medens en timeløn for en udlært murersvend i København i dag er omkring 350 kr./timen. Disse murersvende og f.eks. ansatte indenfor Dansk Metal og Typografer, der sidder i dyre ejerlejligheder eller eget parcelhus, de behøver jo ikke længere være solidariske med de dårligst stillede i samfundet. Nu er der værditilvækst i ejerbolig, lånemuligheder i friværdiger m.m. at tænke på! I sær i de unge årgange af lønmodtagere, der taler man ofte for døve øre, når man taler om deres forfædres kamp for mad på bordet og et utal af kampe for ordentlige arbejdsvilkår og lønninger. De fleste tager i dag deres rettigheder for givet. Egoismen og plejning af egne interesser har haft storhed siden midtfirserne, og “solidaritet” er rykker vel snart fra den danske ordbog over i fremmedordbogen.

Men, mange vil måske blive overrasket over hvis arbejdsgiveren i en kommende periode med “smalhals” i økonomien pludseligt sætter arbejdstiden op, eller regulerer på andre områder. Der er en svag nedgang i økonomien og risiko for en ny “kartoffelkur” og øget arbejdsløshed igen, men vi må håbe det ikke bliver til noget.

Vi skal som lønmodtagere huske vores rødder og lære disse erfaringer videre til børn og børnebørn, men glemmer det oftest. For i dag svælger mange sig i et enormt overforbrug, egen pensionsopsparing, ekstra sygeforsikring samt andre goder. Men husker vi på, at op od 60.000 borgere er egentlige langtidsfattige og en stor del af disse er børn, der har fået en meget dårlig start på livet. Solidaritet og sammenhold, det er nye fremmedord i det danske samfund. Vi har såmænd ikke så meget at være stolte af, for Danmark er ikke længere det bedste land i Verden!