Opgøret de kommende måneder omkring statens økonomi bliver spændende. Regeringen lovede, at det ikke ville gå ud over velfærden når skattereformen trådte i kraft. En skattereform der betød, at dem med de højeste lønninger er blevt forgyldt, medens dem med de laveste indkomster får meget lidt ud af det. Spørgsmålet er så, om de skatteomlægninger/lettelser der nu er indført, er fuldt finansieret, men det lover Lene Espersen at de er.
Allerede nu er der nedskæringer på sygehusene, og regeringen vil spare på de offentlige udgifter, så her vil der de næste år komme fyringer i tusindvis.
Kommunerne er ligeledes klemt økonomisk og skærer ned. Modsat forslår oppositionen, at offentlige anlægsarbejder fremrykkes for at skabe beskæftigelse, men det afviser regeringen. Der er ellers nok at tage fat på. F.eks. kunne det være det nedslidte og utidige kloaknet i mange byer, ligesom folkeskolerne mange steder trænger til renovering.
I en artikel den 20.02.2010 i Information, der påstås det, at en liberalisering af markedet er en gevinst for alle. Muligvis, men Dong Energy er det selskab der tjener absolut mest. Dong leverer det meste el i Danmark, og har rettighederne til hele undergrunden i landet. Her er der ingen konkurrence, men derimod monopol.
Der oplyses at de kæmpe prisstigninger der forleden blev oplyst i medierne var vildledene, men ingen er blevet klogere efter dagens artikel i Information. Jeg ser på det jeg betaler i kvartalet for leveringen af el. For et par siden skiftede jeg leverandør af selve el-delen, men blev efterfølgende noget skuffet. Jeg opdagede nemlig, at selve el-leverancen udgører en lille del af regningen. Abonnement, CO2-afgift mv. betales stadigvæk til Dong Energy, og som bekendt sidder de tung og solidt på det danske marked. En lang række indviklede statistikker er ikke særligt bevendt i denne forbindelse, for jeg er interesseret i, om min regning er blevet større eller mindre.
Det hele er blevet mere besværligt. Før i tiden blev faktureringen foretaget fra K.E.(abonnemnet, el og gas). Nu er det delt op i 3 ( en for gas, en for abonnementaf el + intsallation) samt en særskilte for gas. En hel del bureakratisk, men det skaber sikkert flere job.
Peter Gross
Klaus Riskær Pedersen har netop købt en ejendom på Gl. Strand i Københavns bymidte for 50 millioner. Manden er ikke til at stoppe, selvom han er i fængsel for bedrageri. Rigtigt mange mennesker i både Danmark og Frankrig vil gerne have fat i Riskær og hans penge pga. formuer de har mistet.
Han startede i 80-erne som “guldflipper” bl.a. sammen med Baron Reedtz-Thott, og opbyggede en stor formue. Bl.a. købte Riskær Fisker Nielsen’s som han umiddelbart efter lukkede. Solgte inventaret og alle medarbejdere var fyret. Så kom etableringen af Akkumulator Invest som senere lukkede. En masse investorer havde nu penge i klemme. I samme periode havde Riskær privat hushjælp der var stærkt underbetalt. “Fy Fan”, har man lyst til at sige!
Riskærs penge blev nu bundet i hans kones fond da han startede Cyber City op, en virksomhed med benhård personalepolitik. Fonde er beskyttede, så tidligere investorer kunne se langt efter deres penge. Cyber City blev for et par år siden til en 1/2 milliard. Men konen kunne score de fleste af pengene da hun var blevet skilt fra Riskær.
Mange mennesker ude i samfundet sidder og krummer tæer af ærgelse over, at Klaus Riskær er i stand til at købe en ejendom til 50 millioner uden de kan gøre noget. Og den “stakkels” mand, sad og pev i fængslet før jul, og tiggede alle i sit netværk om at købe hans bog. Riskær er dybt usympatisk efter min mening!
Klaus Riskær har ganske enkelt aldrig kendt til almindelig anstændighed når det drejede sig om forretninger og investering. Han har været kynisk kold, overfor de mennesker der har lidt økonomisk ruin pga. ham.
Bankverdenen er meget forundret over Riskær’s køb af en ejendom til 50 miil., da han i forvejen skylder banker 125 mill.
“Formuen forduftet” er bare én af de mange overskrifter vi har set siden slutningen af 2008. Det sket for rigtigt mange at store summer i privatinvesteringer er forsvundet.
Skal regeringen komme med hjælpepakker o.lign. for at redde private investorer - NEJ! - Bendt Bendtsen sagde for nogle år tilbage, “det går rigtigt godt for husejerne nu, men vi kommer ikke og hjælper når det går ned af bakke igen”! Det var i den lange periode hvor mange mennesker belånte store friværdier til forbrug”.
Boligejerne kunne ikke få hænderne ned af begejstring over husprisernes himmelflugt, og her iblandt var andelshaverne. Ingen vil vel være med til at betale 40% af afkastet fra investeringer i skat når det går rigtigt godt. Derfor skal der heller ikke ydes særlig hjælp når det går skidt og værdipapirer rasler ned i værdi. Mange af os lader os friste til den hurtige gevinst i investeringer, så vi glemmer alt om at det kan gå grueligt galt.
Peter Gross
