URBANblog
7
feb

Stjålne designermøbler.

   Skrevet af: Peter Gross   i Kriminalitet, Samfund

I dag kan man i pressen læse, at tre unge mænd er blevet fængslet for at stjæle designermøbler. Det er kun en dråbe i havet for i Danmark er der flere hundrede tyve der udøver denne praksis, og der har været en pæn stigning igennem nogle år. Designermøbler bliver omsat i stor størrelse, og det er det lumre ved hele denne affære, for der ville slet ikke være så mange tyve hvis ikke der var hælere til at afsætte varerne. Tyverierne bliver ofte udført yderst professionelt, og er ofter et stykke bestillingsarbejde. Hælerne er pæne borgere bag facaden, og kan stolt vise deres flotte møbler frem i omgangskredsen. Det er lige så kriminelt at aftage varerne som at stjæle dem, og hælerne fortjener samme straf som tyvene. Hvis bare der kunne blive gjort mere for at oplare hvem hælerne er, så ville der nok være et fald af antallet er sager.

5
feb

Kidnapning af børn fra Haiti ?

   Skrevet af: Peter Gross   i Kriminalitet

I den seneste tid har man fulgt dramaet omkring en gruppe på 10 baptister og deres forsøg mulige på at udføre 33 børn til Den Dominikanske Republik. Forsøget blev udført midt om natten. Lederen af baptisne skulle angiveligt være advaret om ulovligheden i dette. I den kommende retssag, af de arresterede amerikanske baptister, resikerer de tiltalte fængselsdomme på livstid.

Hvis udførelsen af børnen var ulovligt, og i ureele hensigter, så har jeg ikke ondt af de tiltalte, som må tage deres straf i henhold til lokal lovgivning, men det skulle ikke undre mig, om der forligger en udleveringsaftale mellem Haiti og USA.

Den vedtagne skattereform ser ud til, at de bedst stillede får den største gevinst, og det lyder godt at Socialdemokraterne man ikke vil rulle regeringens skattelettelser tilbage for de almindelige danskere.

Men samtidig, må Soc. også love, at det må være slut med at man pludselig udskriver ekstra punkafgifter for at finansiere små huller i finansloven. Vi har haft langt rigeligt af ekstra punkafgifter, bl.a. fra Soc. - som blev udskrevet fra 70 - 90erne. Det seneste eksempel er Soc. og SF’s forslag om hævelse af cigaretafgifterne med 10 kr./pakke for at undgå fyringer på danske hospitaler. En sådan afgift rammer hårdest hos de dårligst stillede! I øvrigt er det en hovsa-løsning forslået i panik, for det forudses at de afskedige medarbejdere hurtigt vil være ansat i andre stillinger.

Statens budget skal afholdes for de eksisterende midler, og prioritering af disse, og ikke ved at strø nye punktafgifter ned over danskerne.

29
jan

Menneskeliv på bekostning af færre sygehuse?

   Skrevet af: Peter Gross   i Debat, Politik, Samfund

Igennem en hel del år er mange mindre sygehuse blevet nedlagt, og skadestuer sammenlagt så transportafstandene for mange er blevet større. Ekspertisen blandt sygehuspersonalet bliver selvfølgelig en del bedre ved at specialiseringer bliver samlet på større enheder. Til fordel for mange, men også en del ulempe for mange andre.

Det er jo svært at sige om det koster liv med disse omlægninger, for det redder jo også liv. De store, centraliserede kræftcentre gør at flere overlever, fremfor at man udfører kræftoperationer på rigtigt mange små sygehuse - dette er bare ét eksempel. Mht. til akut hjælp, så synes jeg Regionerne går for langt.

Jeg bor på Amager i København hvor den lokale lægevagt på Amager Hospital er nedlagt, og alle herfra skal nu transportere sig selv til Bispebjerg Hospital. Et andet eksempel er, hvis borgere i Fredericia skal på skadestuen, så må de tage til Middelfart Sygehus. I begge tilfælde er dette omstændigt og besværligt hvis man ikke selv har egen bil. Hvis det er sent om aftenen eller natten, så er taxa den eneste mulighed, men ikke alle har sidst på måneden økonomi til dette.

Med stadigt færre sygehuse, og for store transportafstande kan det resultere i tab af menneskeliv, og Danmark er i øvrigt LANGT BAGUD i forhold til nogle af vores nabolande, når det gælder helikoptertransport.

26
jan

Mistede formuer i finanskrisen.

   Skrevet af: Peter Gross   i Debat, Forbrug, Politik, Økonomi

“Formuen forduftet” er bare én af de mange overskrifter vi har set siden slutningen af 2008.  Det sket for rigtigt mange at store summer i privatinvesteringer er forsvundet.

Skal regeringen komme med hjælpepakker o.lign. for at redde private investorer - NEJ! - Bendt Bendtsen sagde for nogle år tilbage, “det går rigtigt godt for husejerne nu, men vi kommer ikke og hjælper når det går ned af bakke igen”!  Det var i den lange periode hvor mange mennesker belånte store friværdier til forbrug”.

Boligejerne kunne ikke få hænderne ned af begejstring over husprisernes himmelflugt, og her iblandt var andelshaverne. Ingen vil vel være med til at betale 40% af afkastet fra investeringer i skat når det går rigtigt  godt. Derfor skal der heller ikke ydes særlig hjælp når det går skidt og værdipapirer rasler ned i værdi. Mange af os lader os friste til den hurtige gevinst i investeringer, så vi glemmer alt om at det kan gå grueligt galt.

Peter Gross

25
jan

Nedbrydningen af velfærden.

   Skrevet af: Peter Gross   i Debat, Kommuner, Nyheder, Politik, Samfund, Sundhed, Velfærd

I dag kan man som en overskrift læse: “Privathospitalerne scorer på privatiseringer”!

Lige noget for en borgerlig/liberal regering. De får det som de vil ha´det. Nedbrydning af det offentlige velfærdssystem, og privatiseringer - udliciteringer til private aktører. Dem der skal benytte ydelserne betaler selv. Det vil medføre et stadigt ringere tilbud til den brede masse med de laveste indtægter!

Og også i dag er der meldt ud fra regeringen, at mange flere opgaver hos kommunerne skal udliciteres til private. Hele vores velfærdssystem som har været bygget op siden 50-erne bliver nu nedbrudt, stykke for stykke. Måske har næsten en million danskere i dag privat sundhedsforsikring. Vil det blive som i USA med tiden, at dem der ikke har råd vil være overladt til sig selv, og rådne op i rendestenen?

Peter Gross


21
jan

Ungdomsdomstole

   Skrevet af: Peter Gross   i Debat, Disciplin, Kriminalitet, Politik

Mette Frederiksen (Socdem) forslår at der oprettes særlige ungdomsdomstole til de yngste kriminelle, og at der laves en særlig indsats omkring opdragelse.

Ungdomsdomstole og opdragelse? Noget bør der gøres for den kriminelle lavalder er efter mange år stadig 15, men børn er noget tidligere kropsligt og kønsligt udviklet end for bare 30 år siden, så måske skal der en lille justering til. Kriminaliteten og også blandt de yngste har været stigende.

Opdragelse er en anden sag og svært. Rigtigt mange unge i dag forstår ikke hvad bredt, socialt sammenhold og solidaritet er, de tror ganske enkelt at hele verden er centreret omkring dem selv og er egoistiske. Et stort skred er der sket siden starten af 80-erne, så opdragelsesmæssigt kan der gøres meget.

20
jan

Usmagelig udstilling med guldtænder

   Skrevet af: Peter Gross   i Ukategoriseret

Kunstneren Marco Evaristti skal igen udstille hos Kunsthallen Nikolaj. Denne gang med et værk fremstillet af omsmeltede guldtænder fra jøder i Tyskland under 2. verdenskrig.

Usmageligt, aparte og ulækkert. Og hvad tænker Kunsthallen Nikolaj på? Så vidt jeg husker, var kunstneren også ham med udstoppede hundehvalpe, fisk i blendere mv. Hvad tænker den perfide kunstner på, hvis han måske støder overlevende fra de tyske udryddelseslejre, eller efterkommere der mistede det meste af deres familie den gang.

Jeg synes man skal protestere, f.ek.s ved at sende en e-mail til Kunsthallen Nikolaj.